Jeg tror, at journalisten syntes, det var en god koncert. Han er nok ikke Whitney Houstons største fan, men kan godt lide hendes musik. Han er typen, der har et par plader med hende, som han hører en gang imellem.
Han skifter mellem at være positiv og lidt skeptisk, for eksempel skriver han, at det er et underligt nummer, hun starter med, som om hun prøver at fortælle publikum, at det bedste er overstået, at forventningens glæde var den største. Dette afviser han dog hurtigt igen.
Inden hun går på scenen, er han også lidt skeptisk. Det er et ligegyldigt band, der varmer op, og hun er gået et kvarter over tid. Det er meget almindeligt, at kunstnerne er lidt forsinkede, der er næsten altid mellem et kvarter og en halv times forsinkelse.
…
