Onsdag den 10. november 1993 ringer en telefon på Københavns Universitet: 'Hallo, du taler med sikkerhedschefen. Der er nogle hackere, som forsøger at misbruge din adgang til universitetets computersystem. Giv mig lige dit password, så jeg kan komme ind og stoppe dem.' Manden på universitetet er naturligvis skeptisk, men stemmen i telefonen tilhører tydeligvis en computerekspert, og navnet på sikkerhedschefen er også rigtigt nok, så efter lidt overtalelse oplyser han sit hemmelige kodeord. Det skulle han aldrig have gjort. For stemmen i den anden ende er alt andet end sikkerhedsekspert. Han er hacker. Og for ham er kodeordet lige så værdifuldt, som brækjern og dirk er det for en indbrudstyv. Efter at være brudt ind i universitetets computere giver han sig til at snuse rundt i systemet. Han søger hverken efter forskningsresultater eller eksamensopgaver. For ham er universitetets computere kun en platform, der kan bruges til at komme videre ud i verden. …
